top of page

Lærervejledning

Beskrivelserne af storbyen i litteraturen har ændret sig med tiden, og derudover findes der mange forskellige genrer og modaliteter, der beskæftiger sig med dette fænomen. Eleverne skal gennem forløbet få en fornemmelse af, hvordan forskellige forfattere beskriver storbyen i litteraturen, og dette skal de bruge til sidst i forløbet, når de selv skal fremstille deres opfattelse af storbyen.   

I dette undervisningsforløb er der fokus på æstetiske virkemidler. I den forbindelse er storbyen et godt fænomen at arbejde med, fordi det er et komplekst fænomen, der kan være svært og sætte ord på, og alligevel er det et fænomen, der er behandlet i litteraturen. Eleverne skal få en forståelse af et fænomen ved at arbejde med æstetiske virkemidler.

Synlige mål for forløbet
Dette undervisningsforløb følger principperne for  målstyret undervisning. Forløbet tager således primært afsæt i følgende kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster (Fagformål for faget dansk). Dette overordnede kompetencemål er styrende for valg af tekster og udformningen af opgaverne. Derudover hentes der inspiration fra relevante færdigheds- og vidensmål for at sikre, at eleverne når det endelig kompetencemål. Disse overordnede mål operationaliseres og formuleres til læringsmål til hver enkelt opgave, således at målene støtter elevernes læring, ved at gøre det klart, hvad der skal læres, og hvad det endelig mål er. De enkelte læringsmål præsenteres derfor centralt i hver enkelt opgave for at sikre højest muligt læringsudbytte for eleverne.


For at sikre, og tydeliggøre, progressionen i forløbet, bygger hver enkelt delopgave på viden, som eleverne skal erhverve sig i den foregående delopgave. Dette tydeliggøres yderligere i opgave 6, hvor eleverne skal anvende deres tilegnede viden- og færdigheder til at udforme en præsentation.


Ydermere er der i lærervejledningen indsat tegn på læring til hver opgave, for at give læreren mulighed for at vurdere elevernes læringsudbytte. Vi har derfor operationaliseret læringsmålene yderligere, så de udgør konkrete udtalelser og elevernes kommunikation omkring det faglige stof, samt deres demonstration af færdigheder.

Forløbet giver desuden mulighed for en løbende, formativ evaluering. I forløbet er der mulighed for formativ evaluering. Det er op til den enkelte lærer om evalueringen gennemføres af læreren efter hver delopgave, eller af eleven selv via logbog eller af kammeraterne.

Fagsyn

Vores undervisningsforløb tager udgangspunkt i en semiotisk tilgang til danskfaget. Semiotikken ser verden som tegn og kommunikation. Dette skal forstås som udtryk for sprog- og talehandlinger i en given tekstuel, kontekstuel og kulturelt bestemt situation.

Vi bevæger os altså væk fra at opfatte semiotikken som et system, og anskuer i stedet semiotikken som en ressource der er socialt konstrueret, og derfor betydningsskabende i bestemte sociale kontekster og derfor ikke konstante, men foranderlige.

I dette undervisningsforløb er vores udgangspunkt fænomenet Storbyen igennem forskellige medier og litteratur. Vores udgangspunkt er ikke genrebevidsthed, men nærmere fænomenet storbyen.

Vi anskuer danskfaget som et kommunikationsfag, der tager udgangspunkt i form, indhold og brug og sammen skaber disse en meningsfuld kommunikation om Storbyen. Ved brug af en social semiotisk tilgang til danskfaget vil vi have fokus på forholdet mellem tegn, tekst, kontekst og kultur. Dette ses ved at der i undervisningsforløbet inddrages forskellige genrer og modaliteter fra forskellige litterære perioder.

Sanseligt dansk

I undervisningsforløbet har vi primært fokus på dansk som et æstetisk fag, da eleverne gennem deres sanser skal få en oplevelse af fænomenet Storbyen. Dette vil udvikle elevernes æstetiske kompetence, da de får et kendskab til den æstetiske vinkel og samtidig lærer at arbejde æstetisk. Vi tager udgangspunkt i følgende definition af æstetik: Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser.

bottom of page