
Introduktion til forløbet
Trafik, TV, radio, musik, snak, råb og skrig - trafiklys, gadelys, sirenelys og diskolys omgiver os og omfavner os. Der er caféer, barer og butikker. Menneskene lever tæt. Det er i storbyen, vi befinder os. Storbyen er kompleks, og det er netop derfor, at mange forfattere, sangere og kunstnere beskæftiger sig med fænomenet.
Vi skal i dette forløb arbejde med, hvordan man kan fremstille et fænomen (her storbyen) ved at fokusere på æstetikken i forskellige modaliteter. Vi skal derfor arbejde med noveller, billeder, digte og musikvideoer. Fælles for dem alle er, at vi dykker ned i den æstetiske fremstilling og analyserer hvilke erkendelser, der kommer til udtryk gennem sanselige og kunstneriske udtryk.
Forløbet er bygget op omkring denne hjemmeside, hvor vi arbejder med forskellige repræsentationsformer.
Forløbet slutter med jeres egen præsentation af en storby, hvor I skal anvende den viden, I har tilegnet jer igennem forløbet. Præsentationen skal vises for resten af klassen.
FAKTA:
Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser.
FORLØBETS MÅL:
-
Jeg kan forholde mig til kultur, identitet og sprog gennem undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.